november 16, 2008
Roskilde PI var vært for dette års første afdeling af mtb-cup’en. Ruten var lagt på en del af det hvide spor i Avnstrup (Hvalsø) 10 km syd for Roskilde, så der var lagt op til et teknisk udfordrerne og mudret løb. Starten blev udsat i 30 minutter, da deltagerne fra Jylland var forsinket pga. færdselsuheld på motorvejen. Det passede dog perfekt, for mens vi sad og ventede på dem holdt regnen, som ellers havde væltet ned hele morgenen, op, og vi kunne starte i tørvejr.
Ruten var en god blanding af sjovt, teknisk og meget mudret singletrack og brede skovveje. Den var ca. 4,5 km lang og tog mellem 15 og 25 min at gennemkøre alt efter formåen. Den skulle gennemkøres 6 gange for klasse 1 og 5 for alle andre klasser.
Da starten gik, fulgtes alle 30 deltagere ad, indtil vi kørte ind på det første singletrack. Her blev fårene virkelig skilt for bukkene, og der gik ikke længe før feltet var strakt ud. Desværre var min overmand fra PDM i foråret ikke til start, så der var ikke den store modstand. Jeg trak hurtigt fra de andre og så dem først igen på tredje omgang, da jeg begyndte at overhale de bagerste.
På min vej gennem feltet, så jeg hvordan mine konkurrenter kæmpede sig gennem den ekstremt glatte rute. De stejle op- og nedkørsler var fyldt med rødder og meget glatte efter regnvejret, bremserne svigtede da mudderet sled klodserne væk efter bare 3 omgange og flere steder på ruten var mudderet 20-30 cm dybt. Selvom jeg træner på mtb 4-5 gange om ugen, skulle jeg virkelig koncentrere mig for at holde cyklen kørende, så det var imponerende at se hvordan alle kom igennem selv de sværeste passager.
De sidste omgange gik stille og roligt, og jeg kørte i mål som vinder i tiden 1:41 timer, 17 min. foran nr. 2.
Leave a Comment » |
Løbsrapporter, Nyheder |
Permalink
Skrevet af Nyholm
november 9, 2008

- Nyholm trækker på bakken. Foto: K. Kjølholt.
Næsten 500 ryttere gennemførte i dag årets første afdeling af Slush Cup’en. Det er for fedt, at se så mange glade mtb-ryttere på sporet til en motions vinter cup!!!
DMI lovede regn i massevis, men endnu en gang var vejrguderne med os. Løbet blev afviklet i super vej på og på en super rute lavet af min egen klub HMTBK. Kun den sidste del af lodtrækningen blev lidt våd, men det kan vi leve med.
Ruten var ca. 10 km lang, og det var godt, da det begrænsede overhalingerne til et klart acceptabelt niveau. Desværre er der stadig nogle af de ”hurtige”, som i kampens hede kommer til at råde nogle grimme gloser, når de gerne vil forbi. Det er dårlig stil og hører ikke hjemme til en motion cup!
Ud fra gårsdagens prolog, blev vi seedet i de forskellige boxe. Jeg blev nr. 14 i går og startede dermed i 3. række lige efter alle stjernerne fra T-bikes, Webike og HMTBK. I løbets første del, smed jeg som altid en 5-10 pladser og kom til at ligge alene et lille minut efter de forreste. Det gjorde livet ekstra hårdt, da der var ret meget grusvej med høj fart. I slutningen af 1. omgang hentede jeg Frederik Mørkeberg fra DMK og sammen hentede vi et par stykker. Vi blev sammen på hele 2. omgang og fik hentet et par stykker, men de forreste var kørt.
På tredje omgang gik jeg forbi Frederik inden vi skulle ind på et singletrack. Da vi kom ud på grus igen, var han væk. Ved ikke om han fik defekt eller om benene ikke ville mere, men nu var jeg alene igen. Til gengæld kunne jeg nu skimte en T-bikes rytter i det fjerne. Det gav ny energi, og jeg kørte mig helt ud på resten af omgangen. Desværre kom jeg ikke meget tættere på af den grund og jeg kom i mål på en samlet 14. plads 25 sekunder efter ham og 5 min efter vinderen Simon Terp, Webike.
Mini kørte ind på en flot 33. plads, Kenneth nr. 70 og Tim nr. 119.
2 Kommentarer |
Nyheder |
Permalink
Skrevet af Nyholm
november 8, 2008
Vinterens helt store cup er blevet endnu større i år. Hele 550 er tilmeldt og med flere nye hurtige teams, bliver der hård kamp om pladserne. Vores eget hold har også fået nye ryttere, men vi har dog ikke nogen chancer i det samlede.

Nyholm på vej mod toppen... 10 meter længere og jeg var død. Foto: K. Kjølholt
I dag skulle startboksplaceringerne ved 1. afdeling afgøres på en 5,5 km lang prolog på det skaldede bjerg, også kendt som Herstedhøje. Vinter var der ikke meget af, i stedet blev vi sendt afsted i sol og 10 graders varme, så lad os håbe det bliver standarden for resten af cup’en.
Ruten bød på 2 gange til toppen og 2 gange til den lille top. Ikke en rute for en 80+ rytter… Jeg kom godt fra start og det gik fint på den første stigning. Turen ned gennem mudderhullet kørte jeg nok lidt for safe og mistede en del tid, men det var specielt anden gang til toppen, som satte mig ud af spillet. Direkte op ad græssiden på bjerget var ruten lagt. Umenneskeligt…
Herefter var ruten flad som en pandekage, men benene kom sig aldrig rigtig efter ”bjerget”. Jeg kæmpede mig i mål i tiden 13:51 på en samlet 15. plads. Et godkendt resultat, men med plads til forbedringer.
Leave a Comment » |
Løbsrapporter, Nyheder |
Permalink
Skrevet af Nyholm
november 8, 2008

Træning i Kina inden OL. Foto: Pete Conway
Så er vi oppe at køre igen. Efter et år tilbage i båden, hvor det blev til en delt 21. plads ved sommerens OL i Beijing, er jeg nu tilbage på mtb’en. Det er hårdt at komme i gang igen, men det er fedt at mærke fremgangen uge for uge, så jeg skal nok komme tilbage i top 10 i løbet af vinteren.
Opdateringerne på siden har været sjældne, men det bliver der også lavet om på. Fra nu af vil der blive lagt løbsberetninger ind fra alle løb + lidt nyheder fra træning m.m.
Ryttersiden og kalenderen vil blive opdateret i løbet af næste uge, så kig forbi…
Ses på sporet.
Nyholm
Leave a Comment » |
Uncategorized |
Permalink
Skrevet af Nyholm
juni 4, 2008
Løbet skulle forgå i Varde : altså helt vestover! Jeg kørte derover med de to t- bikesryttere Saltoft og Lauritsen. Vi kom i fornuftig tid ca. 2,5 time før start – så var der osse lige plads til en opvarmningstur eller to. Jeg havde forberedt mig rigtigt godt op til det her løb med masser af god træning. Desværre havde jeg sat mig i en lidt dårlig situation da jeg dagen inden lige skulle ud og rulle lidt sammem med Saltoft. Vi blev enige om at vi lige skulle have noget fart i stængerne inden løbet i morgen ved at lave 2* 3 min max intervaller. Vi startede forskudt - mig først. Af sted gik det på den smalle rute. Efter 40 sek mistede jeg balancen og ramte et træ med styret: knald og jeg fløj, og Av min højre arm da jeg ramte jordren! Mødte en dame som tilfældigvis var sygeplejske. Hun sagde, det skulle sys da jeg havde fået et ret dybt sår lige over albuen. Kom på skadestuen og fik 5 sting. Var lidt skeptisk da jeg dagen efter stod i Varde med en ret øm arm. Ruten var halv skov halv grusgrav, så masser af fint sand. Jeg skulle køre i c klassen. Vi skulle sammen med damerne starte 30 sek efter de andre grupper. Jeg kom fint af sted og kørte mig hurtigt forbi nogen af dem der startede foran. Jeg lå 3′er i min klasse efter 1 omg. og ikke langt op til de to andre. Dagen var rigtig varm, og med alt det støv og sand skulle der ikke spares på vandet - så det blev til et par stop i depotet. Jeg overhalede en del som omgangene gik, men vidste ikke om det var folk fra min klasse. jeg fik at vide at jeg lå 2 efter 3 omg. Der skulle køres 5, så det var bare om at holde kæden stram og se om man kunne nå den førende. Den sidste omg, var ikke sjov for armen, da de smertestillede piller vist ikke rigtigt havde nogen virkning mere. Da jeg kørte i mål blev jeg hyldet og klappet af. Lidt overraskende – trode selv jeg blev nr. 2. Lettede lidt på smerten med en sejr.
Leave a Comment » |
Løbsrapporter, Nyheder, Resultater |
Permalink
Skrevet af fuglen
maj 6, 2008
Et af de store mål for Anders og mig med team giant var H 12. Vi skulle køre duo og målet var top 5. Anders havde ikke kørt så meget den sidste tid, da han var ved at prøve at kvalifisere sig til sommerens OL i laser jolle. Det lykkedes ham at blive udtaget igen:stort tillykke! Fik så den konsekvens at vi ikke kunne deltage i H 12 sammen, da han blev nødt til at vise landstræneren at det var sejle han ville og ikke cykle. Fair nok da de putter en del penge i ham. Jeg fandt et nyt hold, og det blev et 4 mandshold. Jeg skulle køre med Henrik, Jeppe og David, tre store stærke drenge fra Johnny Cash. Helbredet havde spillet mig et lille pus ugen op til løbet, så jeg var faktisk glad for at skulle køre 4 mands. Vi mødte op kl. 7 lørdag og fik styr på vores grej inden starten kl. 9. Igennem Henrik havde vi mekaniker til rådighed: totalt prof! cyklen blev tjekket og kasetten renset efter hver omgang – super fedt. Efter der lige var lidt problemer med at finde den rigtige vej på første omgang, kom løbet godt igang. David startede og gav den gas. Efter alle var kommet igennem første runde lå vi 4. Vi var kort oppe på tredje pladsen, men efter en knækket kæde lå vi 4 igen. Som timerne gik kom HMTBK hold tættere på. Inden for den sidste halve time blev vi overhalet. Vi kæmpede til sidste meter, men måtte se os slået af HMTBK med et minut. Blev til en 5. plads som vi er rigtige glade for. Rigtigt godt løb, og fedt at se hvordan der bare bliver kæmpet som en i helvede…. på de forskellige hold.
Leave a Comment » |
Løbsrapporter, Nyheder, Resultater |
Permalink
Skrevet af fuglen
maj 5, 2008
Drog til Vejle med Holbækdrengene, Saltoft og Kasper, for at få min debut som licenskører. Glædede mig til at komme over og køre et langt fedt løb på en teknisk rute. Nu når man kan kalde sig mtb cykelrytter. Ruten var fed, men når man kører C er man stadig betragtet som begynder: ÆV! 4 omgange skulle jeg køre – ca. en dust, 80 min. Stigningerne var lange og stejle, og pyha syntes ikke jeg havde de bedste ben. Overhalede en del, men vidste ikke om jeg kørte i samme klasse som dem. Da jeg var ved at komme igennem den sidste omgang, havde jeg en meget go fornemmelse af at jeg var med helt fremme i toppen af C. Må sige at jeg blev lidt skuffet da de sagde i højtaleren at jeg blev nr. 4. Troede det var podieplads, men 3 andre var stukket af efter start. Kasper lavede et super løb og blev 8. Saltoft tog det bedste resultat med hjem til Holbæk med en 3. plads i A – kun slået af Bonne og Vesterlund. Vi havde en go tur hjem, og der hang bestemt ikke nogen sorte skyer over os. Stemningen var høj, og ikke mindst fra Saltoft som brugte alle præmiepengene til tlf opkald. Olympia menu blev det også til på McD da Saltoft indfriede sit mål. Super dag – skamlen venter på mig næste gang, kan jeg mærke.
Leave a Comment » |
Løbsrapporter, Nyheder, Resultater |
Permalink
Skrevet af fuglen
maj 5, 2008
Gell skov lagde underlag til 400 rytter til årets første dust. Vejret var super, og ruten var knastør – dømt til rigtigt mtb race. Starten var lidt hektisk da der lige skulle laves lidt skarpe sving efter start. Folk var spændte, og adrenalinen var nok til stede hos de fleste da løbet blev sat i gang. Jeg kørte mit eget tempo og holdt hele tiden øje med at pulsen ikke kom over180. Kneb med at følge med i starten og lå nok ca. top 30 efter den første omgang . Motivationen steg da jeg på anden omgang kunne se hvordan jeg bare kom tættere og tættere på en gruppe foran.
Tredje runde havde jeg super ben og kørte mig i top 15. Sidste lap holdt jeg kæden stram, dog lige et lille stop da en ambulance skulle forbi – ingen skal komme at sige at der ikke bliver kørt til grænsen i et motionsløb. Sluttede 12 overalt. Mads vandt U 15 i sikker stil. Vandt osse et stort løb i Tyskland, så det er ikke kun danskerne som ikke kan give ham konkurrence. Utroligt tæt løb her i den første dust rent tidsmæssigt, ikke meget til at man ryger uden for top 20. Så på med de gode ben næste gang.
Leave a Comment » |
Løbsrapporter, Nyheder, Resultater, Uncategorized |
Permalink
Skrevet af fuglen
april 1, 2008
Så skulle der køres løb igen efter en mindre løbspause, og med en vejrudsigt der lovede 14 grader kunne det kun blive godt. Jeg skulle køre 76 km ( 4* 19 km) dog ikke med den formodning at få del i pengepræmierne, men for at få km i stængerne inden sæsonen går i gang. Starten gik kl 10 på en bred asfaltvej i et moderat tempo – dejligt. Men da vi drejede til højre ind i skoven var det fuld skrue, og nu gjaldt det bare om at komme ind i en god gruppe, så man ikke selv skulle sidde og trække hver gang man ramte det flade. Bliver altid overrasket over, hvor hurtigt feltet bliver splittet i grupper. Selvom vi skal køre 76 km er der ikke noget der hedder ro på. Kom da heller ikke lige ind i den gruppe jeg ville, så måtte lige æde mig selv i 5 min på flad vej for at komme op i en seksmandsgruppe med bla Henrik V. JC som jeg ved kan køre hurtigt.
Kilometer blev forceret gennem den meget mudrede rute, ryttere kom op og andre faldt af. Efter 38 km fik jeg krampe – ikke lige planen, at skulle få det så tidligt i løbet. Da jeg kørte ud på omgang 3 lå jeg i en firemandsgruppe, en del var røget af under det halvhårde tempo som var blevet lagt under anden omgang. Tempoet var faldet en smule og havde nu bedre tid til at kunne pleje mine ben, og få indtaget noget væske.
Ruten var hård ved grejet og en del måtte udgå med defekt. Også nogle af de hurtige drenge måtte ned med nakken, og så er det jo lige en plads op i det samlede- sådan er gamet. Min firemandsgruppe var blevet reduceret til tre da vi kørte ud på sidste omgang. Selskabet var Thomas Aaboe T- bikes og en fra Århus 1900. Vi havde et godt samarbejde og holdt forfølgerne bag os, selv om trætheden var stor. Jeg blev nr. 6 i klassen 76 km under 40 år. Tim Perblad Team Giant(ses på billedet i fin stil) blev nr. 7 i klassen 38 km.
Resultater FitnessDK
Leave a Comment » |
Løbsrapporter, Nyheder, Resultater |
Permalink
Skrevet af fuglen
april 1, 2008
Så blev det tid til årets første mesterskab. Rigspolitiet afholdt Danmarksmesterskab for politifolk i Hareskoven, og der var mudder for alle pengene.
Jeg blev optaget i Politiet sidste år, så det var mit første PDM. Der var 60 personer til start, og jeg havde ingen idé om hvor niveauet lå. Dmi lovede sol, tørvejr og 5 graders frost om natten. Jeg var derfor meget i tvivl om, hvilke dæk jeg skulle bruge. Hvis skovbunden var frosset, ville mine Black Panther være super hurtige, men hvis skovbunden derimod nåede at tø, ville de være umulige at køre på. Det andet valg var Bull Lock, som har præcis de modsatte kvaliteter.
Jeg endte med en kombination. Bull Lock foran for at sikre stabilitet og Black Panther bag for lav rullemodstand. Under opvarmningen var ruten stadig hård og tør, men jeg kunne godt se, at det ville ændre sig hurtigt. Allerede på på anden omgang havde de 60 ryttere kørt sporet op, og et sandt mudderhelvede var i gang. De stejle opkørsler som jeg med lethed kørte under opvarmningen skulle nu løbes, og andre steder var mudderet 20 cm dybt.
Kort efter start var vi to ryttere som fik et hul ned til feltet. Det viste sig hurtig, at vi var klart stærkere, og vi blev ved med at øge vores forspring. Efter 30 min styrtede jeg i et meget glat venstesving, og han fik et lille hul, men på toppen af næste bakke var det ham som måtte af cyklen. I stedet var det nu mig, som havde hullet, og jeg havde ikke tænkt mig at vente på ham.
Jeg gav den fuld gas og stille og roligt øgede jeg hullet til ca. 1 min. Med 20 min. igen så det rigtig godt ud, men så gik det galt. I et kæmpe mudderhul knækkede kæden pludseligt…… Fuck. Jeg hoppede af cyklen og løb i ca. 10 min. før en venlig ryttet (som jeg ellers havde taget med en omgang) stoppede og gav mig et samleled til kæden. Jeg fik hurtigt samlet kæden igen og håbede nu på, at jeg kunne hente førstepladsen igen.
Men det var for sent. Jeg kom i mål på en lidt ærgerlig 2. plads.
Leave a Comment » |
Løbsrapporter, Nyheder, Resultater |
Permalink
Skrevet af Nyholm