Slushcup 5. afd: 5 sejr og dermed samlet vinder af U15!

januar 23, 2008

5. afd. bød på rigtig mtb og havde alle fasetter på hvad en rigtig slush skal indebære – teknisk kørsel og masser af tungt mudder. Med en uge med masser af regn vidste de fleste nok godt , at når starten gik kl 10 vil det ikke være en ren cykel de kom hjem med. Opvarmningen foregik på store stier for at skåne cyklen for mudder. Team Giant var klar til kamp.

Feltet kom fint fra start, og jeg fandt hurtigt en lille gruppe , Jacob (T-bikes) Søren (hmtbk), som havde et passende tempo for mig. Vi fulgtes til starten af tredje omgang, derefter kom jeg lidt på mellemhånd. Men med masser af positive tilråb fra sidelinjen, var det ikke noget problem at holde modet oppe selv om pulsen var nær den røde zone. En 15. plads blev det til for mit vedkommen – det bedste resultat i slushen. Selv med gear problemer og over en omgang på stor klinge blev Anders syv – de ben brokker sig ikke over lidt belastning. Mads vandt igen, igen i U 15. Det var sejre nr. 5 i slushen. Han har vundet inden sidste afd. – super. Regner med at han laver lidt show i Tokkekøb. Tim blev 74 også en forbedring til ham. Team Giant havde en ok dag i Hvalsø, og blev fire i holdkonkurrencen.


Dworak 4 afdeling

januar 13, 2008

Super vejr og super rute, men dårlige ben… Der er ikke helt kommet gang i benene i 2008. Eller også er de andre bare begyndt at køre stærkere? Jeg ved det ikke. Jeg føler i hvert fald, at jeg er et stykke fra topformen, og jeg har svært ved virkelig at fyre den af på sporet.

Dagens felt var godt besøgt af de hurtige herrer. Benjamin J, Rasmus J, Jonas P og Jacob L var de værste konkurrenter, men der var flere andre som pressede på bagfra.

Med en puls på 95% af max måtte jeg hurtigt slippe Benjamin, Rasmus og Jonas. Jeg skulle lige bruge nogle minutter på at komme ned i puls igen, og jeg blev langsomt hentt af 4 ryttere bagfra. De næste omgange kørte jeg med denne gruppe, indtil Jacob L og jeg rykkede fra dem på næstsidste omgang.

Vi fandt hurtigt vores roller. Jacob førte an på den forholdsvis tekniske rute, og jeg fulgte ham lige i hælene. På den måde fortsatte vi hele vejen til mål. Jeg prøvede at sætte en lille spurt ind ved mål, men da Jacob kørte den rigtige linje gennem mudderet, og mine ben ikke var meget værd på dette tidspunkt, kunne jeg ikke komme forbi ham. Så jeg måtte tage til takke med 5. pladsen.

Resultater


Klip fra TV2 sporten på youtube.com – TV debut til teamet….

januar 7, 2008

slush4-video.jpg

Nyholm på vej ud over styret på landsdækkende TV…..

Se videoen HER