Dworak 4 afdeling

januar 13, 2008

Super vejr og super rute, men dårlige ben… Der er ikke helt kommet gang i benene i 2008. Eller også er de andre bare begyndt at køre stærkere? Jeg ved det ikke. Jeg føler i hvert fald, at jeg er et stykke fra topformen, og jeg har svært ved virkelig at fyre den af på sporet.

Dagens felt var godt besøgt af de hurtige herrer. Benjamin J, Rasmus J, Jonas P og Jacob L var de værste konkurrenter, men der var flere andre som pressede på bagfra.

Med en puls på 95% af max måtte jeg hurtigt slippe Benjamin, Rasmus og Jonas. Jeg skulle lige bruge nogle minutter på at komme ned i puls igen, og jeg blev langsomt hentt af 4 ryttere bagfra. De næste omgange kørte jeg med denne gruppe, indtil Jacob L og jeg rykkede fra dem på næstsidste omgang.

Vi fandt hurtigt vores roller. Jacob førte an på den forholdsvis tekniske rute, og jeg fulgte ham lige i hælene. På den måde fortsatte vi hele vejen til mål. Jeg prøvede at sætte en lille spurt ind ved mål, men da Jacob kørte den rigtige linje gennem mudderet, og mine ben ikke var meget værd på dette tidspunkt, kunne jeg ikke komme forbi ham. Så jeg måtte tage til takke med 5. pladsen.

Resultater